– Et seriøst alternativ!

Vækstkaution kan være løsningen til virksomheder, der skal investere i forretningsudvikling eller etablere en virksomhed. Ligeledes hvis virksomheden har svært ved at stille tilstrækkelig sikkerhed for bank- eller realkreditlån.

 
Vækstkaution kan hjælpe virksomheder med at skaffe finansiering hos penge- eller realkreditinstitut til at udvikle forretningen eller etablere en ny virksomhed.

Vækstkaution kan ydes til finansiering af forretningsudvikling og de tilhørende driftsudgifter. Forretningsudvikling omfatter eksempelvis ejerskifte, anlægsinvesteringer, udvikling af nye og forbedrede produkter samt iværksætteri.

I praksis er det penge- eller realkreditinstituttet, som indsender ansøgningen. Herefter foretager Vækstkaution en vurdering af, om den pågældende finansiering ligger i målgruppen for Vækstkaution. Når Vækstkaution har givet tilsagn om kaution, kan penge- eller realkreditinstituttet udbetale lånet. Processen hos Vækstkaution tager typisk 7-14 dage.
 
Står din virksomhed overfor at skulle investere i eller etablere en virksomhed kan Xbig5 hurtigt give et effektivt overblik over konsekvenser og muligheder ved forskellige løsningsmodeller – eventuelt understøttet af konkrete beregningseksempler. Vi kan assistere med ansøgningsprocessen og etablere kontakt til pengeinstitutter og andre rådgivere.
 
Eksempler på hvad Xbig5 kan assistere med:
 
•         årsregnskab og evt. perioderegnskaber
•         Budgetter
•         Finansieringsplan for projekter
•         Projektbeskrivelse
•         For ejerkredsen: seneste årsopgørelse og/eller formueopgørelse
•         Forretningsplan
•         kontakt til advokater og pengeinstitutter
 
 
Fakta om Vækstkaution
Vækstkaution er en statslig lånegaranti, hvor penge- og realkreditinstitutter får dækket 75 pct. af deres tabsrisiko på lån til mindre og mellemstore virksomheder. Kautionerne bliver ydet via Vækstfonden og kan være en del af den løsning, som får finansieringen af f.eks nogle af de mindre og mellemstore virksomheders finansiering til at falde på plads.
 
Lån med Vækstkaution kan ydes til virksomheder:
• som har op til 100 ansatte.
• som har en omsætning under 372 mio. kr. eller en balance under 320 mio. kr.
• som er uafhængige af større virksomheder.
Om lån med Vækstkaution:
• Lån på op til 10 mio. kr.
• Løbetid fra 3 til 10 år.
• Årlig præmie på 1,25 % p.a.
• Stiftelsespræmie på 2 %.
• Kaution nedskrives årligt.
• Kaution dækker 75 % af tab efter sikkerheder og øvrige kautioner.
Udbetaling af kaution til penge- eller realkreditinstituttet kan ske, når et lån er misligholdt.
 
For realkreditlån gælder en særlig 50 %-regel, der betyder, at lån dækket af Vækstkaution maksimalt må udgøre 50 % af projektets omkostninger. Reglen gælder ikke lån via pengeinstitutter, medmindre lånet er sikret fuldt ud inden for realkreditbelåningsværdien.
 
Læs mere om Vækstkaution på Vækstfondens hjemmeside: http://www.vaekstfonden.dk/
 
 
Vi kan hurtigt give et effektivt overblik over konsekvenser og muligheder ved forskellige løsningsmodeller – eventuelt understøttet af konkrete beregningseksempler.
 

Kontakt mig på:

Tlf: +45 2113 4088

rtu@athos.dk

Ramazan Turan

Statsautoriseret revisor, partner

(C) 2006-2011 Athos Statsautoriseret Revisionsaktieselskab | Nimbusparken 24, 2. | 2000 Frederiksberg | Tlf. 3345 1000